Indeklimaundersøgelse

I 2015 gennemførte vi i AiH en indeklimaundersøgelse. Mere en halvdelen af beboerne deltog i undersøgelse. Nedenfor kan du læse hvordan beboerne oplever deres indeklima.

Beboerne i AiH oplever et godt indeklima! 45% giver det topkarakter, og 85% karakteriserer det som enten godt eller meget godt. Der kan være enkelte dele af indeklimaet man ikke synes er optimalt og som giver anledning til gene, men helt overordnet er beboerne i AiH meget tilfredse med deres indeklima.

Stort set alle i AiH synes at deres indeklima har stor betydning. 95% af beboerne synes at deres indeklima har stor eller meget stor betydning i deres hverdag. For godt halvdelen af beboerne havde indeklimaet betydning for deres valg af bolig i AiH. Men for 40% havde det ikke nogen større betydning. 
80% synes de i deres nuværende bolig har et bedre eller meget bedre indeklima end de har oplevet i deres forudgående 2-3 boliger. Især dem der selv har været bygherrer synes de har fået betydelige indeklimaforbedringer.

Der er en massiv tilfredshed med dagslyset i AiHs boliger. Kun 5% udtrykker en mindre utilfredshed.
Tilfredsheden ser ud til at være størst i de boliger der har primær facade mod syd.
Der er størst tilfredshed med dagslyset i sommerhalvåret, hvilket ikke er overraskende. I de nyeste bebyggelser, bogruppe 7 og 8, er der den samme tilfredshed uanset årstid. 

Lidt mere end hver fjerde oplever periodevis for meget lys. Det er lidt forskelligt om det opleves om sommeren eller om vinteren. Det ser ud til at være et emne for bogruppe 4, der er målrettet mod indtagelse af meget dagslys, og så i bogrupperne 7 og 8, hvor man for alvor har brugt vinduesarealerne til indhentning af passiv varmeenergi.

I hver femte bolig bor mindst én beboer der har et særligt behov for et godt indeklima. Astma, høfeber, pollen- eller husstøvmiddelallergi angives som langt den mest udbredte lidelse blandt dem der har særligt behov for et godt indeklima, mens enkelte også angiver duft- og kemikalieoverfølsomhed. Luftkvalitet er derfor af afgørende betydning.

Der er stor tilfredshed med luftkvaliteten som helhed. Tæt på 90% synes at deres luftkvalitet er god eller meget god. 3 ud af 4 oplever at deres rumfugt er tilpas. I de ældste huse er der nogle få der oplever rumfugten lidt til den fugtige side, mens flere beboere i de nyeste bebyggelser - med mekanisk ventilation - oplever at bo i et lidt for tørt indeklima.
Stort set alle huse i AiH har diffusionsåben klimaskærm - kun 5-6 stykker har ikke, fordi de har anvendt traditionel dampspærre og mineraluld i deres ydervægge og tage. Rigtig mange anfører at de oplever at huset kan "ånde". Kun hver 5. beboer lufter ud i henhold til de generelle anbefalinger. 40% lufter kun ud én gang om ugen, eller mindre. Det kan være en medvirkende årsag til at ca. hver 5. beboer oplever perioder med husstøvmider. 

40% af beboerne angiver at de oplever luftgener fra udeluften. Af disse angiver et flertal gener fra naboers brændeovne men også den fælles varmecentral er en kilde til oplevede luftgener. I bogruppe 7 og 8 er der mekanisk ventilation i stort set alle huse, og her bemærkes det at det kontinuerlige luftindtag er med til at forstærke generne fra naboers brændeovnsrøg.

9 ud af ti oplever at deres rumtemperatur om vinteren er tilpas. Mere end halvdelen af de få beboere der oplever kolde rum om vinteren bor i Bogruppe 2 hvor der er konstateret byggesjusk med kuldebroer, utilstrækkelig isolering og utæt klimaskærm.

Knap en fjerdedel af beboerne oplever kuldestråling, træk eller kuldenedfald fra deres vinduer.
Langt hovedparten af de der oplever problemer med vinduerne bor i Bogruppe 2 hvor der er konstateret kuldebroer i ydervæg, gulv og tag, utilstrækkelig isolering og utæt klimaskærm. Der er derfor en betydelig mulighed for at de gener som beboerne henfører til vinduerne i virkeligheden kommer fra andre mangler i klimaskærmen.

Lidt mere end halvdelen af beboerne oplever tilfredsstillende sommertemperaturer i deres soverum. Men lidt mindre end halvdelen har det varmt og ca. 10% har det meget for varmt. Man kunne måske forvente at de nyeste velisolerede, tætte og sydorienterede boliger ville være særligt udsatte, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Til gengæld oplever 2 ud af tre i Bogruppe 4 at de har for høje sommertemperaturer i deres soverum - denne bebyggelse er udført med bl.a. stort fokus på tilgang af dagslys.

75% af beboerne oplever ingen væsentlige støjgener i deres bolig. Ingen oplever at de har større gener fra støjkilder som trafik, fællesområder eller naboinstitutioner.

2 ud af 3 beboere i AiH bor i en bolig der er sammenbygget med deres nabo. Af dem er der en ret jævn spredning i oplevelsen af lejlighedsadskillelsen - fra meget ringe til meget god. I bogruppe 1 der er bygget med meget tunge lejlighedsskel i stampet ler eller ubrændte lersten opleves adskillelsen rigtig god. I Bogruppe 2, hvor lejlighedsadskillelsen er stort set identisk opleves den meget dårlig og utilstrækkelig. Det kan for en vis del tilskrives at man i Bogruppe 2 har valgt at lave ubrudte rørgennemføringer (varme) tværs igennem lejlighedsskellene. I de øvrige bogrupper opleves ikke nævneværdige problemer med lydadskillelsen mellem boliger - heller ikke selv om der i disse boliger er anvendt lette lejlighedsskel i træ og gips.

Næsten halvdelen af beboerne i AiH oplever lydadskillelsen mellem rum i deres egen bolig som utilstrækkelig. En tredjedel finder den god eller meget god. De mest tilfredse er beboerne bor i Bogruppe 7 og 8 - de nyeste bebyggelser med lette træ/gips-vægge. For netop disse 2 bogrupper kunne man måske have forventet en lavere tilfredshed fordi de alle har indvendige døre med luftspalter under - af hensyn til den mekaniske ventilation. Efter disse bogrupper, er det Bogruppe 1 der er mest tilfreds - andelssamfundets ældste bogruppe, hvor skillevægge typisk er udført i ubrændte lersten. Beboere i Bogruppe 2 er de mest utilfredse med lydadskillelsen mellem egne rum.
Lydadskillelsen mellem rum i egen bolig er det punkt hvor undersøgelsen generelt viser næststørst utilfredshed.

Næste 3/4 af boligerne i AiH er i 2 etager eller mere, og lydadskillelsen mellem etagerne er det sted i hele undersøgelsen hvor flest beboere er utilfredse. Halvdelen af beboerne med bolig i flere etager finder adskillelsen utilstrækkelig. Kun 17% finder den god eller meget god. Bogruppe 5 oplever størst utilfredshed med lyden mellem de to etager, men her er det måske af betydning at arkitekterne har valgt at placere den åbne trappe inde i stuen! Bogruppe 7 og 8 er de mest tilfredse skarpt forfulgt af Bogruppe 1. I både bogruppe 1, 7 og 8 er der både åbne og lukkede trapperum.
Uheldigvis afslører undersøgelsen ikke om det er trinlyd eller luftlyd eller begge dele der udgør den store utilfredshed. 

Rumklang er et af de emner i hele undersøgelsen hvor flest beboere er tilfredse. 80% af beboerne oplever deres rumklang som god eller meget god - kun 1 beboer finder den utilstrækkelig. De mest tilfredse er den nyeste bogruppe (7) og den ældste (1).