Indeklima
Der har fra Andelssamfundets start været fokus på anvendelse af "naturlige og sunde materialer", og teknologier der på et lavteknisk plan har kunnet bibringe et godt indeklima. Senere er der kommet mere teknik ind i husene, ligesom byggekomponenter langsomt har udviklet sig og er blevet mere komplicerede og højtydende.
Da der i høj grad har været fokuseret på sunde og naturlige materialer, og naturlig ventilation, er det meget lavtekniske løsninger der ikke over tid har "nedbrud" eller holder op med at virke. Det er heller ikke indeklima-løsninger der kræver særlig beboer-aktivitet for at fungere, så de er generelt robuste over for beboerskift og anden anvendelse. Men beboerne i AiH er i høj grad som beboere alle andre steder, så adfærd og daglig anvendelse af de enkelte boliger spiller selvfølgelig ind på hvilket indeklima der kan opleves hos den enkelte.
Der er igennem AiHs udvikling sket en forandring i byggeriet fra skillevægge og tunge konstruktioner af stampet ler og ubrændte pudsede lersten, til let byggeri af træ og gips. Det har været en bevægelse fra stor termisk og hygroskopisk masse til et meget lettere byggeri. Der har også været en udvikling i byggekomponenters tekniske ydelse - f.eks. vindues- og isoleringsydelser. Med de nyeste bebyggelser er der tillige kommet fokus på bygningers tæthed og anvendelsen af mekanisk ventilation med varmegenvinding. Undervejs har der i alle bebyggelserne været fokus på dagslys og udnyttelse af passiv solvarme, og tilvejebringelse af frisk luft.
Beboerne er generelt meget tilfredse med deres indeklima. Størst tilfredshed er der med dagslyset og rumakustikken/efterklangen i boligerne. Mindst tilfredshed er der med lydadskillelsen mellem boligernes rum og etager. Stort set alle beboere føler imidlertid at de, i deres nuværende bolig i AiH, har et bedre eller meget bedre indeklima end de har haft i deres forudgående boliger.
